Sådan behandler vi dine oplysninger
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan DitTJEK ApS (”DitTJEK”) indsamler, behandler, opbevarer og beskytter dine personoplysninger.
Behandlingen sker i overensstemmelse med GDPR og databeskyttelsesloven.
Dataansvarlig
Den dataansvarlige er
DitTJEK ApS
Flæsketorvet 68, 1. sal
1711 København V
CVR: 35242058
E-mail: Mail@Dittjek.dk
Hvilke personoplysninger indsamler vi
Vi kan behandle følgende personoplysninger, som vi indsamler direkte fra dig:
- Stamoplysninger: navn, telefonnummer, e-mail og adresse (hvis oplyst)
- Oplysninger om a-kasse, forsikring, mobiludbyder, alder, personer i husstand, boligform, jobsituation, jobkategori afhængigt af hvilket tjek, du ønsker.
- Økonomiske oplysninger, hvis nødvendige for behandlingen (f.eks. lønforhold eller forsikringsoplysninger)
Vi kan i nogle situationer, indsamle oplysninger fra andre kilder, fx sociale medier.
Formål og retsgrundlag
Vi indsamler kun de oplysninger, der er nødvendige for, at DitTJEK kan levere sine services, herunder for at matche dig med en af vores samarbejdspartnere. Vi videregiver kun de oplysninger til vores samarbejdspartner, der er nødvendige for vores samarbejdspartner, kan behandle din forespørgsel. Vores samarbejdspartnere er selvstændigt dataansvarlige.
Vi anvender også anonymiserede personoplysninger til forbedring af DitTJEKs tjenester, statistik og analyse.
DitTJEK kan optage telefonsamtaler med dig til dokumentation, kvalitetssikring og uddannelse. Du vil altid få oplysninger om optagelser inden, og har mulighed for at gøre indsigelse mod/fravælge optagelsen.
DitTJEK anvender følgende retsgrundlag:
- GDPR art. 6, stk. 1, litra a – samtykke
- GDPR art. 6, stk. 1, litra b – kontrakt
- GDPR art. 6, stk. 1, litra f – legitim interesse
Når DitTJEK anvender legitim interesse som retsgrundlag har vi lagt vægt på, at DitTJEKs legitime interesse er saglig, nødvendig og proportional i forhold til de fastsatte formål og afvejet disse overfor hensynet til de registrerede. DitTJEKs legitime interesser er at levere og forbedre vores service og udvikle vores systemer.
Samtykke
Når vi behandler dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, sker behandlingen i overensstemmelse med GDPR artikel 6, stk. 1, litra a.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at skrive til samtykke@dittjek.dk. Tilbagekaldelse af samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget, før samtykket blev trukket tilbage. DitTJEK orienterer relevante samarbejdspartnere, men vi er ikke ansvarlige for deres videre behandling af oplysninger.
Opbevaringsperiode
DitTJEK opbevarer dine oplysninger, så længe det er relevant for at håndtere din forespørgsel, dokumentere vores behandling eller kontakte dig i forbindelse med andre relevante DitTJEK-produkter, eller indtil du tilbagekalder dit samtykke.
Ved tilbagekaldelse af samtykke slettes dine personoplysninger, mens udvalgte data (som telefonnummer eller e-mail, hvis oplyst) kan opbevares i krypteret form til dokumentationsformål over for offentlige myndigheder.
Dine rettigheder
Du har ret til at:
- få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig.
- få rettet urigtige eller ufuldstændige personoplysninger, som vi behandler om dig.
- anmode om sletning af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Retten til at få slettet personoplysninger kan dog inden for lovgivningens rammer være begrænset i de tilfælde, hvor vi har et behandlingsgrundlag, der retfærdiggør fortsat behandling af dine personoplysninger.
- Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset vores behandling af dine personoplysninger, fx hvor behandlingen sker baseret på vores legitime interesse, eller hvor behandlingen sker med henblik på direkte markedsføring. I den forbindelse kan vi kun fortsætte med at behandle oplysningerne, såfremt vi kan påvise at have et behandlingsgrundlag, der retfærdiggør dette. Fx hvor vi er retligt forpligtet til at behandle dine personoplysninger eller i tilfælde hvor fortsat behandling af dine personoplysninger er nødvendig med henblik på at kunne fastslå eller forsvare et retskrav.
- gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
- anmode om at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet til os i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, samt til at få overført disse personoplysninger fra os til en anden (dataportabilitet).
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, skal henvendelse ske til mail@dittjek.dk.
Du kan i øvrigt altid tilgå dine data, se dine samtykker og trække dine samtykker tilbage på siden Mine Data her.
Modtagere
DitTJEK videregiver eller overlader dine personoplysninger til en række modtagere. Dette gør vi for at være i stand til at tilbyde dig vores ydelser.
Modtagere af dine personoplysninger vil enten være selvstændige dataansvarlige (”samarbejdspartnere”) eller DitTJEKs databehandlere.
De samarbejdspartnere, som er selvstændige dataansvarlige, som vi videregiver dine personoplysninger til er:
- Mobiludbydere,
- Forsikringsselskaber,
- A-kasser
- Fagforeninger
Vores samarbejdspartnere er selvstændigt dataansvarlige og behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med deres egen privatlivspolitik.
Du kan se en komplet liste over vores samarbejdspartnere her.
Vores databehandlere behandler kun personoplysninger efter instruks fra DitTJEK. Vores databehandler er:
- IT-leverandører, fx analyseværktøjer, kundeserviceplatforme,
- Callcenterfunktioner og ringesystemer, der kontakter brugere på vegne af DitTJEK
Vores databehandlere må ikke anvende personoplysningerne til egne formål og er underlagt databehandleraftaler.
Datasikkerhed
Vi anvender tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod uautoriseret adgang og misbrug.
Automatiske afgørelser
DitTJEK træffer ikke afgørelser, der udelukkende er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning for dig eller på tilsvarende vis i betydelig grad påvirker dig, jf. GDPR art. 22.
Tredjelandsoverførsler
I det omfang DitTJEK overfører dine personoplysninger til modtagere i lande uden for EU/EØS, sker overførslen i overensstemmelse med GDPR kapitel V, herunder på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, en tilstrækkelighedsafgørelse eller andre gyldige overførselsgrundlag.
Du kan kontakte os for yderligere oplysninger om det konkrete overførselsgrundlag.
Eksterne links
DitTJEK er ikke ansvarlig for behandlingen af personoplysninger på tredjepartssider, der linkes til fra platformen.
Kontakt og klager
Har du spørgsmål til vores behandling af personoplysninger, kan du kontakte os på mail@dittjek.dk.
Du har ret til at indgive en klage over DitTJEKs behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på deres hjemmeside www.datatilsynet.dk.